Er din autisme opdaget efter du er fyldt 30 år?
Har du lyst til at møde andre til sparring og hygge?
Dette forløb er for dig der:
- Står på venteliste til Autisme 30+ Netværksgruppe eller 'Ny med
Autisme 30+ Samtalegruppe'
- Deltager i en Autisme 30+ gruppe
- Tidligere har deltaget i en Autisme 30+ gruppe
- Gerne vil mødes med andre sendiagnosticerede få gange om året (Kontakt Selvhjælp)
Du vil møde andre der også har levet et almindeligt liv med uddannelse og job, som bor i egen bolig og nogle har stiftet familie. Du vil møde nogle som har fået autismediagnosen i forbindelse med sygemelding, nogle hvor autismen er opdaget fordi en nær familierelation blev udredt, og nogle som selv har opsøgt udredning som mulig årsag til livslange usynlige men mærkbare udfordringer.
Om forløbet
Forløbet er et tilbud om at komme til møde 5 gange i løbet af året. Man tilmelder sig fra gang til gang til mødelederen på sms senest tre dage før et møde. Der vil være mindst seks og maksimum 20 deltagere pr gang. Oftest 8-12.
Møderne ligger om eftermiddagen og varer to timer.
Første halvdel af mødet vil være med forudbestemt tema/aktivitet og med styring i smågrupper.
Anden halvdel af mødet er der forslag til hvad man kan tale om eller lave i grupper/fælles.
Vi deler erfaringer, oplevelser, følelser og tanker og bliver klogere på os selv og vores autisme i mødet med andre. Gruppen bygger på ligeværd, gensidighed og medmenneskelighed. Alle har tavshedspligt. Mødelederen er også sendiagnosticeret.
Tilmelding
Har du spørgsmål vedr. caféen, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 2092 0878 (man-tor kl. 10-14)
Hvis du gerne vil deltage, udfylder du kontaktformularen, som du finder her. Du vil derefter blive kontaktet for aftale om det videre. Efter tilmelding får du oplyst sted, datoer og klokkeslæt.
Det er gratis at være med, men deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr./år.