Er dine forældre blevet skilt eller flyttet fra hinanden, og er du ked af det, vred og trist? Forstår andre ikke helt, hvad du har oplevet – og har du lyst til at tale med andre på din alder, der har oplevet det samme? Så er en denne gruppe måske noget for dig.
I gruppen taler vi f.eks. om:
- hvilke følelser går jeg rundt med?
- hvordan har mit liv ændret sig?
- hvad hvis mor eller far får en ny kæreste?
- hvordan tackler jeg eventuelle papsøskende?
- hvordan er det at bo flere steder?
- hvordan bliver det at holde jul?
I gruppen mødes du med andre børn, som er i en livssituation, som ligner din.
Du bliver en del af et trygt fællesskab med andre, som du kan dele dine tanker og følelser med.
Gruppen bygger på gensidig forståelse, ligeværd og alle har tavshedspligt.
Gruppen består af 5-8 deltagere på cirka samme alder. I gruppen er der god tid og fokus på, at man har lov til at være den man er og føle som man gør. Der er to voksne, frivillige gruppeledere med, som sørger for at vi både får talt om det svære, hygget og leget.
Gruppen mødes ca. 2 timer hver uge i en afgrænset periode. Vi starter nye grupper op, når der er børn nok på venteliste.
Det foregår i Selvhjælp Silkeborgs lokaler i:
Estrupsgade 4, 1. sal
Det er gratis at deltage i gruppen, men dine forældre er meget velkomne til at støtte Selvhjælp Silkeborgs arbejde via et medlemskab til 150 kr./år.
Kontakt Trivselsgruppekoordinator Lærke Mine Winther Kristensen for at høre mere:
T 9152 5478