Skip to main content

Forældre med autisme

Har du autisme? Er du forælder til et barn eller flere børn under 18 år? Har du lyst til at mødes med andre forældre med autisme?Så kan denne samtalegruppe være noget for dig.

Du oplever måske, at du er særligt udfordret med at være forælder og være i forældrerollen, når du samtidig skal tage hensyn til din autisme.

I samtalegruppen møder du andre forældre med autisme, som du kan dele erfaringer, oplevelser, tanker og følelser med.

At være en del af samtalegruppen
Gruppen består af 5-8 deltagere. Gruppen ledes af to frivillige gruppeledere, som hjælper med at sætte rammen om den gode samtale. Til hvert møde tager vi udgangspunkt i et specifikt emne. Gruppen aftaler på hvert møde, hvilket emne, der er relevant at tale om på næste møde. 

Emner kunne være:

  • Hvordan får vi hverdagen til at hænge sammen
  • Forældrerollen og egenomsorg
  • Mine egne forventninger og omverdenens forventninger til mig som forælder
  • Udfordringer med at forstå mit barn og håndtere mit barns følelser
  • Samarbejdet med den anden forælder
  • Samarbejdet med daginstitution/skole
  • At håndtere legekammerater, andre børns forældre, skolearrangementer og fritidsaktiviteter
  • Bekymringer om fremtiden

Det er vigtigt, at du kan tale åbent og trygt om alt. Derfor har alle i samtalegruppen tavshedspligt, og gruppen bygger på gensidig respekt og ligeværd.

Der er ikke mulighed for at tage barn/børn med. 

Tid og sted
Gruppen mødes 2 timer hver 14. dag, 8 gange i alt. Møderne foregår i Selvhjælp Silkeborgs lokaler, Estrupsgade 4. 

Deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr./år.

_____

Kontakt os gerne for mere information:

T  2092 0878 eller via Kontaktformular

 

Hvad får du ud af det?

Gruppen bygger på gensidig respekt og ligeværd. Den er et præstationsfrit og trygt rum. Alle har tavshedspligt så I sammen og i fortrolighed kan støtte hinanden til at finde fodfæste, fornyet livsenergi, perspektiv og mere livsglæde

Det praktiske

  • Hvem skal jeg mødes med??
    Der er op til 8 deltagere i gruppen. To uddannede frivillige sørger for gode rammer og en fast struktur.
  • Hvor?
    Hos Selvhjælp Silkeborg
    Estrupgade 4, 1. sal, 8660 Silkeborg

  • Hvor ofte?
    Hver 14. dag, 2 timer pr. gang

  • Hvor længe?
    8 mødegange

  • Koster det noget?
    Nej, det er gratis. Men deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr. om året.

Tilmeldning eller spørgsmål

“Det er rart at være i et rum med nogen, som kan genkende ens situation og prøver noget af det samme på daglig basis.”

Forælder til børn med
funktionsnedsættels

Det siger deltagerne om selvhjælp

Vi har lavet gratis selvhjælpsgrupper siden 1991. Det gør vi fordi deltagerne fortæller os, at grupperne er med til at give dem lindring, styrke og handlekraft i en svær situation.

Hør Casper fortælle om at være med i en samtalegruppe